Vores Humber Scout Car var faktisk det køretøj, omkring hvilket JDRVP blev etableret i 2004, og det var dermed det første køretøj i foreningen. Før overtagelsen, havde køretøjet stået udstillet udendørs i flere år på Hærens Kampskole, og var meget medtaget. Der har været gennemført nogle mindre klargørende arbejder på køretøjet, og ligeledes indsamlet nogle manglende dele og komponenter, men ellers afventer køretøjet foreløbigt en gennemgribende renovering, som vil indebære meget store arbejder.
Humber Scout Car er en let panservogn/spejdervogn, som blev fremstillet i England, fra 1943-1945. Umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig, blev et antal køretøjer overdraget til den danske hær af briterne. Køretøjerne blev hentet i Tyskland, hvor motorvejene i lang tid var oplagringsplads for de demobiliserede britiske styrker. Humber Scout Car gjorde tjeneste ved bl.a. Jydske Dragonregiment fra 1946-1953.
Humber Scout Car er i dag et ret sjældent køretøj, og der findes på verdensplan et begrænset antal kørende individer tilbage.
Hvis du har information om danske Humber Scout Car, hører vi meget gerne fra dig