Bjærgningsvogn M578
Historisk:
The Pacific Car and Foundry Co. blev, i 1956, blev tildelt en US Army kontrakt, om at designe en ny serie af selvkørende artilleripjecer, i varianterne, 175 mm (T235), 203 mm (T236) og 155 mm (T245). I 1957 blev programmet udvidet til også at omfatte ambulancer (T119) og pansrede lette bjærgningskøretøjer (T120). Både T119 og T245 blev dog droppet på prototypestadiet.
Chassiset er oprindeligt designet omkring en Continental otte-cylindret benzinmotor, men blev i 1959 ændret, til at kunne bruge en General Motors dieselmotor, som en del af den generelle tendens i den amerikanske hær, om at overgå til dieselmotorer. Vognens affjedringssystem, som bruger torsionsstangsprincippet, blev forstærket med låsbare støddæmpere, der virkede via vognens hydrauliske system, og anlægget, der aktiveredes af køreren, kunne således låse hele undervognen, der herved var en meget stabil platform, for en selvkørende artilleripjece. Et kendetegn ved de tunge artilleripjecer, var imidlertid en hurtig nedslidning af kanonrør, og et deraf følgende behov, for at være i stand til at skifte rør, hyppigt og enkelt. For at kunne løse den opgave, udvikledes M578 (T120).
M578 blev således bygget på M107/M110 chassiset ved FMC og andre producenter, fra slutningen af 1962. Produktionen blev oprindeligt afsluttet i slutningen af 1960′erne, men genoptaget i 1975.M578 blev bestykket med 27 tons kapacitet, på det primære spil, som gav køretøjet både bjærgnings- og løftepotentiale. Et sekundært spil, anbragt på kranen, havde en kapacitet på 13 tons, hvilket var nok til at løfte tårnet af et middeltung kampvogn, i den tidsperiode. M578 blev ligeledes udstyret med et let pansret tårn, som kan drejes 360 grader, med kranbom.
Dansk tjeneste:
24 stk. M578 blev anskaffet til den danske hær, i perioden 1966 – 1970, som pansret bjærgningsvogn, primært for pansret mandskabsvogn M113/M113A1 og selvkørende haubits M109. M578 blev udfaset af den danske hær i 2005.
JDRVP:
JDRVP’s M578 (34.646) kom til foreningen i 2009, efter at have stået på marken ved en produkthandel, siden 2005. Siden modtagelsen, er vognen blevet restaureret og løbende vedligeholdt, og fremstår nu i særdeles god stand, både kosmetisk og mekanisk.
Har du/I lyst til at høre mere om vognen, eller være med til at vedligeholde den, så kontakt os.