Site Overlay

MERC GD 240

En GD er vel bare en GD..?

For at bidrage til at fortælle historie om KFOR missionen i Kosovo, søgte JDRVP, over nogen tid, efter en egnet Mercedes GD 240. Ad kringlede omveje, fandt vi i 2013 ud af, at et eksemplar, med en for os relevant Kosovo-historie, stadig var i aktiv tjeneste. Med velvillig assistance fra hhv. Ingeniørregimentet og Panserbataljonen JDR, blev det arrangeret, at den pågældende GD – 58.269 – når den på et senere tidspunkt var færdig med sit operative liv, kunne ansøges af os, med henblik på at indgå i vores samling. Vi kunne nok godt have søgt om en “tilfældig” GD 240, i meget bedre stand, som var lettere at gå til, men hvis historien er det interessante, er det ikke jo ikke rette vej.

58.269 gjorde tjeneste i Kosovo, fra KFOR hold 10, i 2004, og blev hjemtaget til Danmark igen efter afslutningen af hold 23, i 2011. Hen over vinteren 2015-2016, er der i JDRVP blevet udført en del restaureringsarbejde på vognen, således at den nu fremstår meget tæt på, som da den blev benyttet af MECHINFCOY, udsendt af JDR, til KFOR hold 20, i 2009.